Her er en rigtig god opskrift på en salat med blæksprutte, kartofler, bønner og rucola. Opskriften er beregnet til 2 personer.
Ingredienser
200-300 g blæksprutte
En håndfuld kogte grønne bønner
5-6 kogte kartofler
En håndfuld rucola
1 skalotteløg i skiver
1 tsk dijonsennep
Lidt friskpresset hvidløg
3 spsk olivenolie + lidt til stegning
Citronsaft
Salt og peber
To friske rosmarinkviste
Fremgangsmåde
Blæksprutterne skal ordnes først. Det kan fiskehandleren evt. gøre for dig eller give dig gode råd.
Skær blæksprutterne i mindre stykker, og steg dem på en meget varm stegepande. Hvis panden ikke er varm nok bliver de ikke stegt men kogt!
Krydr med salt og peber og tilsæt to hele kviste rosmarin. Steg i 1 minut.
Tag panden af varmen og hæld blæksprutten op i en skål.
Resten af ingredienserne vendes sammen med blæksprutterne.
Serveres med frisk citron og eventuelt lidt knust chili.
Skriv et svar