Ananasbowlen er beregnet til 8-9 personer.
Ingredienser
½ frisk ananas
2½ dl (200 g) sukker
2 flasker moselvin
1 flaske champagne
Fremgangsmåde
Vin og champagne skal være afkølet inden serveringen.
Skræl frugten, fjern den hårde del i midten og skær frugtkødet i terninger.
Læg det i en bowle eller glasskål og hæld en flaske moselvin over. Drys sukkeret over, rør rundt med en ske og lad det trække 1 time.
Før serveringen hældes den anden flaske moselvin og champagnen over.
Tip: Istedet for frisk ananas kan usødet ananas fra dåse anvendes. Skær da ananasskiverne i små stykker og lad dem dryppe godt af.
Skriv et svar