Her er en opskrift til mikroovn, hvor du kan lave røræg med grønsager. Opskriften er beregnet til 3 personer.
Ingredienser
200 g frosne grønsager (f.eks. ærter, majs og peberfrugt
2 tomater
1 lille dåse champignonskiver (ca. 180 g)
3 æg
3 spsk champignonvæde
½ skive smuldret franskbrød
1 spsk hakket persille eller purløg
Salt og peber
Fremgangsmåde
Læg de frosne grønsager i et bredt fad. Læg låg på. kog ved 650 (500) watt i 3 (4) minutter.
Tilsæt tomatbåde og champignon uden væde. Pisk æg, champignonvæde, smuldret franskbrød, persille, salt og peber sammen. Hæld æggeblandingen i fadet.
Kog under låg i 4-5 minutter ved 500 watt. Rør forsigtigt rundt et par gange under kogningen, så det, som er stivnet kommer ind mod midten.
Server retten med ristet franskbrød.
Skriv et svar