Her kan du se opskriften på hvordan du laver hjemmelavet solbærsyltetøj.
Ingredienser
1½ kg solbær
2 spsk vand
1 kg sukker
Herudover skal du bruge 5-6 glas á ca. 3 dl som du kan putte syltetøjet i bagefter.
Sådan laver du hjemmelavet solbærsyltetøj
Skyl solbærrene og lad dem dryppe af i en sigte.
Kom bærrene og vand i en gryde og bring dem langsomt i kog. Lad solbærrene koge et minut eller to før sukkeret tilsættes under omrøring. Lad syltetøjet koge meget blidt i 8-10 min. Skum undervejs. Si saften fra og lad saften koge ind til cirka det halve. Hæld bærrene tilbage i gryden med den reducerede saft og lad det komme på kogepunktet igen. Fordel syltetøjet i rene glas og luk dem til med det samme.
Skriv et svar