Her er nogle spændende pandekager, lavet af pasta og majs, serveret med parmaskinke.
Ingredienser
280 g små makaroni
2 majskolber
2 røde peberfrugter
4 forårsløg
60 g smør
2½ dl piskefløde
40 g mel
6 æggeblommer
Salt og peber
4 spsk olivenolie
8 skiver parmaskinke
Tilbehør
Salat
Fremgangsmåde
Kog pastahornene efter anvisningen på emballagen og hæld vandet fra, så de bliver helt tørre. Kog majskolberne i vand med salt i 5 minutter og afkøl dem i koldt vand. Tør dem godt af og skær majskornene af med en kniv. Læg kornene på et sugende klæde (f.eks. viskestykke).
Hak peberfrugterne og skær forårsløgene i skiver. Smelt 25 g smør i en gryde og sauter peberfrugt og forårsløg heri i 4 minutter. Hæld væden fra og læg dem på sugende papir.
Pisk fløde, mel, æggeblommer, salt og peber sammen i en skål.
Tilsæt pastahorn, majskorn, peberfrugt og forårsløg og vend det i flødeblandingen. Bages som små pandekager på en tefalpande i resten af smørret.
Serveres lune med parmaskinke og salat.
Skriv et svar