Her er en opskrift på pasta med kalkun i ratatouille.
Ingredienser
400 g pasta
600 g kalkunbryst
50 g smør eller margarine
Ratatouille
1 stort løg
1 grøn peberfrugt
1 courgette
1 lille aubergine
½ dl olivenolie
2 fed hvidløg
1 ds. hakkede tomater
1 spsk tomatpuré
2 kviste timian
Salt og peber
4 forårsløg
Fremgangsmåde
Pastaen koges efter anvisningen på posen. Kalkunbrystet skæres i terninger og steges på en pande et par minutter på hver side i fedtstoffet.
Ratatouille
Skær grønsagerne i små terninger. Varm olien op i en gryde og svits grønsagerne heri i 5 minutter. Pres hvidløgsfeddene og tilsæt dem sammen med tomater, tomatpuré og timianblade og lad det simre i ca. 15 minutter. Smag til med salt og peber.
Når ratatouillen er færdig, vendes kalkunstykkerne i, og det hele hældes over den varme pasta, som pyntes med snittet forårsløg.
Skriv et svar