Denne ragout med oksekød får en dejlig pikant smag på grund af de røde linser og øllet, der blandes i.
Opskriften er beregnet til 4 personer.
Ingredienser
25 g smør
600 g gullaschtern
1 øl, f.eks. classic
2 dl grønsagsbouillon
½ dl ferskensaft (fra dåsen med ferskner)
1 tsk groft salt
friskkværnet peber dl)
400 g gulerødder i mindre stykker
400 g porrer i skrå skiver
100 g røde linser (ca. 1 1/4 dl)
1 3/4 dl. grønsagsbouillon
1/4 tsk groft salt
4 halve ferskner (fra dåse i egen juice)
Sådan laver du denne okseragout
Lad smørret blive gyldent i en stor gryde og brun halvdelen af kødet ved kraftig varme. Tag kødet op og brun resten. Kom alt kødet tilbage i gryden og tilsæt øl, bouillon, ferskensaft, salt og peber. Kog kødet ved svag varme, under låg i ca. 30 min., rør af og til. Tilsæt gulerødder og porrer og kog retten i endnu ca. 15 min.
Skyl imens linserne. Bring bouillon, linser og salt i kog i en gryde. Kog linserne ved svag varme, under låg i ca. 7 min. Tag gryden af varmen og lad linserne trække i et par min.
Vend linserne og ferskenskiverne i ragouten.
Retten serveres i varme dybe tallerkener.
Skriv et svar