Her er opskriften på grillede bøffer med alternativt tilbehør, nemlig en urtecreme med forskellige krydderurter og desuden 2 slags ærter.
Opskriften er til 4 personer.
Ingredienser
4 bøffer af oksefilet
salt og peber
Krydderurtecreme
1 dl cremeraiche 38%
2 hakkede chalotteløg
1 bundt fintskåret purløg
½ bundt hakket persille
½ bundt hakket estragon
250 g sukkerærter i halve
250 g friske eller frosne ærter
25 g smør
olivenolie
salt og peber
Til pynt: bredbladet persille.
Fremgangsmåde
Rør cremefraichen med løg og krydderurter, tilsæt evt. lidt vand, hvis cremen er for tyk. Lad cremen hvile til resten af retten er klar.
Kog ærter og sukkerærter i letsaltet vand i ca. 2 min. og kom dem derefter i isvand. Smelt smørret i en gryde. Tilsæt olien og vend de afdryppede ærter godt rundt i det varme fedtstof. Smag til med salt og peber.
Krydr bøfferne med salt og peber og grill dem 2-3 minutter på hver side. Anret bøfferne med ærter og krydderurtecremen på tallerkener.
Tips
Du kan i stedet for oksefilet anvende 800 g mørbrad , som deles til 4 bøffer, krydres med salt og peber og steges ca. 3 min på hver side. Herefter sættes bøfferne i ovnen og steger færdig ved 160 grader. i ca 6 minutter. Herefter hviler kødet i ca 10 minutter før servering.
Skriv et svar