Her er en dejlig rer. Kylling med mango smager rigtig godt. Opskriften er beregnet til 6 personer.
Ingredienser
6 stk kyllingebryst
Olie
5 cm frisk ingefær
6 skalotteløg
440 g mango i skiver (dåse)
2 tsk maizenamel
2 spsk tør sherry
1 spsk kinesisk soya
1 tsk sesamolie
2 spsk vineddike
2 tsk sukker
¾ kop hønsebouillon
Dej:
¾ kop mel
¼ kop selvhævende mel
½ tsk salt
1 kop vand
Fremgangsmåde
Dej:
Si mel og salt, spæd med vand, til dejen har den rette konsistens. Rør den i 3 minutter og lad den hvile i 30 minutter.
Tag skindet af kyllingen og udben den. Skær kødet i strimler. Rør dem i dejen.
Frituresteg dem en ad gangen i varm olie, til de er gyldne. Læg dem på fedtsugende papir (køkkenrulle f.eks.). Skær ingefæren i tynde skiver, skær skalotteløgene i skiver og mangoen i strimler. Bland maizena med sherry, eddike, sukker og bouillon.
Steg ingefæren i olie i 2 minutter. Tilsæt bouillonblandingen, bring det i kog og lad det snurre i 3 minutter. Tilsæt kylling, skalotteløg og mango og vend det over jævn varme i 3 minutter.
Server straks med sprøde grønsager og løse ris.
Skriv et svar