Her er opskriften på kylling lotusblomst. Opskriften er beregnet til 6 personer.
Ingredienser
1 poulard (1,5 kg)
Salt og peber
2 spsk smør
2 spsk olie
Glasur:
1/3 kop honning
1 spsk vineddike
1 spsk kinesisk soya
3 dråber gul frugtfarve (kan udelades)
1 dråbe rød frugtfarve (kan udelades)
Gelé:
¾ kop hønsebouillon
1/3 kop appelsinsaft
1 spsk husbladspulver
1 appelsin
3 sorte oliven
Tilbehør:
¼ kop flødeost
¼ kop fløde
6 skiver ananas (fra dåse)
6 sorte oliven
1 agurk
¾ kop frugtchutney
Fremgangsmåde
Forvarm ovnen til 200 grader.
Gnid poularden med salt og peber. Læg den i et fad med smør og olie og steg den i 1½ time. Dryp den af og til.
Glasur:
Småkog honning, vineddike, soya og frugtfarve i 5 minutter. Fordel det over poularden og sæt den i ovnen i 5-10 minutter. Stil den til afkøling.
Gelé:
Varm bouillong og appelsinsaft og opløs husblasen heri. Fordel noget af blandingen over den kolde poulard. Pil appelsinen og skær 3 skiver af den. Dyp disse i gelé og sæt dem fast på poulardens bryst med tandstikkere. Sæt sorte oliven ovenpå. Stryg resten af geleen over poularden og sæt den i køleskabet, til geleen er stivnet.
Tilbehør:
Læg ananasskiverne på et fad rundt om poularden. Rør flødeost og fløde sammen og læg blandingen midt i ananasskiverne. Sæt en sort oliven oveni. Skær striber i agurken og skær den i 2 cm tykke skiver. Udhul dem i midten og fyld dem med frugtchutney. Arranger agurkestykkerne mellem ananasskiverne.
Conni Bonde skriver
Er 1½ time ikke ret lang tid på 200 grader, når den kun vejer 1½kg? + 5-10 min. med glasur??
Hanne Gregersen skriver
Hej Conni og tak for din kommentar :-)
Det skulle meget gerne passe. Men det anbefales jo altid at holde godt øje med kyllingen under stegningen. Den må jo heller ikke blive helt tør.
Jeg hører gerne fra dig igen eller fra andre, hvis du kan se at det bliver alt for meget med 1½ time eller at det rent faktisk passer meget godt.