Her er en dejlig opskrift på bagte kartofler med soltørrede tomater og kylling.
Ingredienser
4 store eller 8 små bagekartofler
50 g soltørrede tomater
100 g sorte oliven med sten
2 kyllingefileter
Salt og peber
Olie til stegning
3 spsk god olivenolie
50 g smør
Salt og peber
Fremgangsmåde
Kartoflerne skrubbes godt og bages i ovnen ved 200 grader i godt en time.
De soltørrede tomater udvandes i en time, hvis de er meget salte, og hakkes groft. Fjern stenene fra olivene og hak dem fint. Kyllingekødet krydres med salt og peber, brunes i olivenolie på en en pande og steges ca. 10 minutter på hver side. Når de er gennemstegte, tages de af, afkøles og skæres i korte strimler.
Når kartoflerne er bagt, skæres der et ca. 2 cm tykt låg af. Indmaden skrabes ud og røres sammen med tomater, oliven, olie, kylling, salt og peber. Fyldet puttes tilbage i skallerne. Dryp dem med smeltet smør og varm dem igen i ovnen i 10-15 minutter.
Skriv et svar