Her er opskriften på en dejlig skinkegryde med et låg af kartoffelmos. Opskriften er beregnet til 2 personer.
Ingredienser
350 g skinkekød i tern
Olie til bruning
200 g champignon i skiver
1-2 tsk paprika
Salt og peber
1 dåse hakkede tomater med peberfrugt
1 dl vand eller bouillon
1 brev kartoffelmos
1 spsk smør
Fremgangsmåde
Brun kødet i olien. Tilsæt champignon og brun endnu et par minutter. Krydr med paprika, salt og peber. Tilsæt tomat samt vand og lad det simre i 10 minutter. Fordel det i to ovnfaste skåle.
Tilbered kartoffelmosen som anvist på emballagen og smag til med smør.
Læg kartoffelmosen oven på som låg og bag det i 20 minutter ved 200 grader til mosen er gylden og sprød.
Skriv et svar