Her er opskriften på en god hovedret til 4 personer, med grillet kalvesteg med bagte rødbeder, porrer og blodappelsin-vinaigrette. Hovedretten er perfekt til nytårsaften eller andre festlige lejligheder.
Ingredienser
Ca. 600-800 g kalvehøjreb uden ben
2 bk rucolasalat vasket og tørret
Ekstra jomfruolivenolie
Havsalt
Friskkværnet sort peber
Marinade
5 fed hvidløg (pillet og skåret i skiver)
1 tsk friskkværnet sort peber
1 tsk havsalt
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
Rødbeder
½ kg rødbeder
Ekstra jomfruolivenolie
Havsalt
Blodappelsin-Vinaigrette
3 spsk finthakket skalotteløg
1 fed hvidløg (knust med lidt havsalt)
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
Saft af ½ citron
1 tsk fintrevet ingefær
Fintrevet skal af 1 blodappelsin
1½ dl blodappelsin-juice
½ spsk rødvinseddike
Grillede porrer
4-6 porrer (kun det hvide bruges
Ekstra jomfruolivenolie
Havsalt og friskkværnet sort peber
Fremgangsmåde
Kalvesteg
Bland alle ingredienserne til marinaden i en skål og mariner kalvestegen natten over i køleskabet.
Varm en grillpande til den er rygende varm. Grill kalvestegen kraftigt på begge sider.
Læg den i en bradepande og bag den i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter. Tag stegen ud og lad den trække 10 minutter.
Rødbeder
Vask rødbederne og vend dem med lidt ekstra jomfruolivenolie og havsalt.
Læg dem op i en bradepande og bag dem i en 250 grader varm ovn i ca. 1½ time, og lad den afkøle.
Pil skindet af rødbederne og skær dem i grove stykker.
Grillede porrer
Pensl porrerne med ekstra jomfruolivenolie, havsalt og friskkværnet sort peber. Varm en grillpande op, til den er rygende varm. Grill dem ca. 4 minutter på hver side og skær dem i passende stykker.
Vinaigrette
Bland alle ingredienserne i en skål og smag til med havsalt og friskkværnet sort peber.
Ved servering varmes vinaigretten op i en gryde. Tilsæt de bagte rødbeder og tag gryden af varmen.
Vend rucolasalaten i.
Skriv et svar