Her er en opskrift på torskerogn med grønsagssauce. Opskriften er beregnet til 4 personer.
Ingredienser
500 g torskerogn
Salt
Sauce:
2 porrer
2 stilke bladselleri
25 g smør
1 spsk mel
2½ dl fiskebouillon
1 dl fløde
1 knsp cayennepeber
½ tsk timian
Salt og peber
1 spsk kapers
Fremgangsmåde
Kom torskerognen i en kogepose sammen med ½ tsk salt og kog den 35-40 minutter. Tag posen op og afkøl rognen.
Skyl porrer og bladselleri og skær dem i tynde skiver. Svits grønsagerne i en gryde i smørret, uden at de tager farve. Drys melet over og spæd med fiskebouillon og fløde. Kog saucen et par minutter. Smag til med krydderier og tilsæt kapers.
Skær torskerognen i skiver, læg dem i saucen og varm retten igennem. Server små kartofler til drysset med persille.
Skriv et svar