Her er opskriften på en lasagne med laks.
Ingredienser
400 g laksefilet
200 g røget laks
4 modne tomater
450 g blancheret, hel spinat
2 skalotteløg
50 g smør
salt og peber
Bechamelsauce
3 spsk smør
4 spsk mel
7 dl mælk
100 g revet, mild ost
Salt og hvid peber
Muskatnød
75 g revet mozzarellaost
8 ovnklare lasagneplader
Fremgangsmåde
Skær laksefileten og den røgede laks i ½ cm tykke skiver. Skær tomaterne i tynde skiver. Pres vandet af spinaten og hak den groft. Svits de hakkede skalotteløg i smørret og tilsæt spinat, salt og peber. Lad det sautere i et par minutter, inden det tages fra varmen.
Bechamelsauce
Smelt smørret, rør melet i og tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig omrøring. Lad saucen koge i 5 minutter. Tilsæt osten og lad den smelte. Smag sovsen til med salt, peber og reven muskatnød.
Læg lagvis sauce, lasagneplader, fisk, tomater og spinat i et smurt ovnfast fad. Gentag og slut med sauce.
Drys revet ost og bag lasagnen i en 180 grader varm ovn 30-35 minutter, til overfladen er flot gylden.
Skriv et svar