Denne risbudding kan spises juleaften og resten af året istedet for risalamande. Tilberedt med rismælk og sojafløde er den et godt alternativ, hvis der er mælkeallergi i familien. Opskriften er beregnet til 2 personer.
Ingredienser
4 dl rismælk (eller alm. mælk)
3 3/4 dl vand
1 knsp ubleget salt
250 g jasminris
2 æggeblommer
100 g cremefraiche (kan udelades)
70 g tørret frugtmiks
50 g rørsukker
Kornene fra i vanillestang
1 dl sojafløde (eller kaffefløde)
1 tsk revet skal af usprøjtet appelsin
Pynt
Evt. lidt finthakket frugtmiks og mynte
Sådan laver du risbudding
Kom mælk, vand og salt i en tykbundet gryde og varm op under omrøring, til det begynder at koge. Skru ned, tilsæt risene og lad det småkoge i 10 min.
Tilsæt herefter æggeblommer, cremefraiche, tørret frugt, rørsukker og vanille og rør i gryden de næste 10-12 minutter. Det må ikke koge, for så kan retten komme til at smage brændt.
Pisk sojafløden til skum og kom den i gryden.
Tilsæt revet appelsinskræl, rør rundt og skru ned til lav varme. Fortsæt med at røre, mens retten småsimrer i endnu 5 minutter, eller til risene er færdigkogte.
Server evt. med et drys finthakket frugtmiks og en kvist mynte.
Skriv et svar