Her er en dejlig grillret som smager af dansk sommer. Opskriften er beregnet til 4 personer.
Ingredienser
Skinkeschnitzler
4 skinkeschnitzler af inderlår (1 cm tykke)
Olie til pensling
Marinade
4 spsk olivenolie
1 spsk citronsaft
2 fed hakket hvidløg
Peber
Bagte grønsager
1 stor gulerod i små tern
1 gul peberfrugt i små tern
1 zucchini (squash) i små tern
8-10 små cocktail tomater i kvarte
1 rødløg i tynde både
125 g champignon i små tern
½-1 finthakket frisk rød chili
Rørsukker
1 spsk smør
Groft salt
Tilbehør
Grillede hvede tortillas: Bred et tyndt lag smør ud over brødet. Fold brødet til én halvmåne og grill dem ½-1 minut på hver side.
Fremgangsmåde
Bland marinaden til kødet. Dup kødet tørt og læg det i en plasticpose. Hæld marinaden ved og lad det marinere 1-2 timer i køleskab.
Fordel grønsagerne på 4 stykker folie. Drys en anelse sukker over. Læg en klat smør ovenpå hver bunke grønsager og krydder med salt. Luk folien sammen. Grill foliepakkerne i ca. 5 minutter. Vend pakkerne når halvdelen af tiden er gået. Der skal stadig være bid i grønsagerne.
Grill kødet a. 2½ minut på hver side og krydder med salt og peber.
Drik en god rødvin eller en kold pilsner til denne ret.
Skriv et svar