Her er en opskrift på en tunmousse med mindre fedt.
Ingredienser:
3 blade husblas
1½ ds. tun i vand
70 g finthakket bladselleri
1 kvist finthakket dild
1 tsk friskpresset citronsaft
2½ dl fromage frais
salt og peber
Tilbehør: 4 skiver ristet brød
Fremgangsmåde:
Læg husblas i blød i koldt vand i 10 min.
Hæld tunen til afdrypning i en sigte. Findel tunkødet med en gaffel. Bland tun med bladselleri, dild, citronsaft og fromage frais. Smag moussen til med salt og peber, evt lidt citronsaft også.
Træk husblassen op af vandet med det vand der hænger ved, og smelt den i en skål i vandbad.
Afkøl husblassen ved at røre lidt af tunblandingen ned i.
Vend den afkølede husblas i resten af tunblandingen under omrøring.
Fordel moussen i 4 smurte portionsskåle. Bank formene let mod bordet. Lad dem stå tildækket og koldt i mindst 4 timer.
Skriv et svar