Her er en dejlig ret med pita, som laves på en lidt anderledes måde, end du måske er vant til. Denne opskrift giver mad til 2 personer.
Ingredienser
2 grove pitabrød
1 groftsnittet icebergsalat
1 udkernet rødt æble i tynde både
4-6 abrikoser
100 g silkeskåret kogt skinke
4 spsk fedtfattig mayonnaise
25 g smuldret blåskimmelost
Fremgangsmåde
Lun og flæk pitabrødene helt igennem og læg dem sammen med salat, æbler, abrikoser og masser af tynde skiver kogt skinke.
Rør mayonnaisen let med den smuldrede blå ost samt evt. salt og peber og læg en god klat på toppen af hver pita.
Tip: Du kan evt. også lave det som en pita-toast. Flæk et par grove pitabrød, læg dem sammen med skinke-og osteskiver, smør gerne lidt god sennep mellem lagene og varm pitabrødene i ovnen ved 225 grader til osten er smeltet og pitaerne gennemvarme.
Skriv et svar