Pumpernickel er et mørkt og meget tæt rugbrød, fremstillet af knuste eller formalede rugkerner.
Brødet kan være mørkebrunt til næsten sort i farven. Pumpernickel er bagt over lang tid ved en lav temperatur, hvilket medfører den meget mørke farve.
Som de fleste rugbrød, er det lavet på en surdej. Der findes forskellige typer af pumpernickel, hvor især den tyske westphalenske pumpernickel er meget kendt. Det er et tæt brød fremstillet af 100% rugmel, herunder knust eller formalede hele rugkorn, og startende med en surdej. Brødet har en kraftig smag af rug.
En anden type er den amerikanske jødiske pumpernickel, som indeholder hvedemel og har en mere mild smag og er mere porøst, end den tyske udgave.
Du finder en opskrift på pumpernickel her.
Jean-Pierre Perrier skriver
“bagt over lang tid ved en lav temperatur”
Hvor høj er temperaturen? Bagningstid vil naturligvis afhænge deraf, men også smagen.
Jeg forestiller mig noget mellem 40 – 50 grader.
Har De en idé om det?
Mvh., jpp.
Steffen skriver
Den skal nok lidt højere op.
Sådan her vil du kunne bage et pumpernikkel rugbrød:
2 timer ved 140 grader.
20 timer ved 110 grader.
Det lyder meget voldsomt i tid, men det er virkelig et langtidsbagt brød vi har med at gøre her.
Siff skriver
Hej
Er der nogen herinde der kan hjælpe mig med opskriften på tyske westphalenske pumpernickel?
Jeg kan desværre ikke finde den. Det er den sundeste pumpernickel ifølge diatisterne på Steno Diabetes Center og jeg er diabetiker
På forhånd tak
Mvh. Siff
Steffen skriver
Hej Siff
Det må jeg desværre beklage, at jeg ikke kan bekræfte 100% at jeg kan fremtrylle. Men jeg har denne opskrift på pumpernickel, som du kan prøve: https://www.123kogebog.dk/opskrifter/bageopskrifter/pumpernickel-2/
Så er man da i det mindste ret tæt på.
Sine Olsen skriver
Jeg har hørt at det er et sødt brød, da der tilsættes sirup?