Hvad er henkogning? Og hvordan foregår det? Det kan du få forklaringen på her.
Henkogning
Henkogning er en konserveringsmetode som tidligere blev hyppigt anvendt. Dybfryserens indtog har dog løbende reduceret metoden, så den nu ikke anvendes helt så hyppigt mere.
Henkogning bruges ofte til konservering af grønsager, frugt eller kødvarer.
Det der skal henkoges puttes i nogle henkogningsglas eller sylteglas, som har låg som spændes på med et spænde. Lågene slutter tæt med en gummiring.
Glassene varmes / koges nu, indtil de får en temperatur på mellem 80 og 100 grader. Ved opvarmningen udvides luften inde i glassene og presses ud igennem låget. Når glassene herefter sættes til afkøling, opstår der vakum inde i glasset, som herefter er med til at suge låget til sig, så det slutter helt tæt.
Ved opvarmningen dræbes mikroorganismer og bakterier der måttes findes i madvarerne og når glassene er hermetisk lukkede, forhindres det at nye bakterier og mikroorganismer igen opstår. På denne måde kan madvarerne holde sig længe i glassene på denne måde.
Hvilke fødevarer kan henkoges?
Du kan henkoge krydderurter, bær, frugt, svampe, grønsager, kød, skaldyr og fisk. For det meste henkoges det forarbejdet. F.eks. som marmelade, postejer, saft, sylte eller chutney. Hvis det henkogte er flydende fyldes glasset næsten helt op, bortset fra et par cm øverst. Her efterlades lidt luft, som kan suges ud af glasset i løbet af opvarmningen.
Henkoges hele frugter, bær eller lignende, så tilsættes en sukkerlage bestående af ca. 600 g sukker pr. liter vand. Denne væske fyldes så op til ca. 2 cm fra kanten, ligesom hvis det henkogte var flydende.
Opbevaring og holdbarhed
Når du har henkogt f.eks. noget frugt, så skal det opbevares køligt og mørkt. Stil dem f.eks. i et viktualierum eller i et skab hvor der generelt er køligt.
Opbevares det mørkt og køligt, kan det sagtens holde sig i månedsvis og også i årevis, hvis glasset virkelig slutter tæt. Hold jævnligt øje med at låget slutter helt tæt og stadig sidder godt fast.
Når du først åbner et glas med henkogt fødevarer, kan det ikke længere holde sig længe. Det er derfor vigtigt at du ikke åbner det før det skal bruges, uanset om du kun åbner ganske kort tid. Du har nemlig fjernet det undertryk der er nødvendigt inde i glasset. Opbevar derfor de åbnede henkogningsglas i køleskabet, straks de er åbnede.
hanne christiane skriver
ok.. man skal putte væske i /ved når man henkoger frugter, mn hvad så med kød,, hvordan henkoger/konserverer man hakkebøffer… ???????????
Provst skriver
Hvad gør man når man ikke kan åbne glasset?
Steffen skriver
Prøv om du kan stikke en gaffel, kniv eller f.eks. en skruetrækker op imellem glasset og låget. Vrik lidt frem og tilbage og prøv om du kan skabe et luft hul, så trykket inde i glasset bliver udlignet med lufttrykket udenfor og derefter kan du nemt skrue låget af.
Nina Rasmussen skriver
Hej … Jeg skal varme æblesaft, som jeg har i flasker med patentprop. Skal flaskerne være åbne når de varmes op, Jeg mener låget skal være lukket. Jeg har varmet og 2 af flaskerne er sprunget. Hvad gør jeg forkert. Venlig hilsen Nina
Steffen skriver
Hej Nina
Når du opvarmer væsker, så de begynder at koge, så fordamper de og dette skaber et højt tryk inde i flaskerne.
Hvis de derfor er lukkede, så vil flasken under fortsat opvarmning sprænge.
Det bedste bud er derfor ikke at fylde flaskerne helt op, så der er plads til dampen.
Ellers må du lade dem stå lidt åbne.
André skriver
Hvis du ikke kan åbne glasset kan du med fordel varme glasset op igen. Det mindsker undertrykket ;)
Nysgerrig skriver
Hvordan og hvor længe henkoger man in ovn?
Grethe idel skriver
Jeg har set bonderøven henkogte æbler i flasker uden st først bagefter lukker med flasken til kan man det, kan jeg få et svar mvh grethe
Susanne skriver
Jeg vil henkoge den hyldebærsaft, jeg netop har lavet. Gerne på de brune tyske ølflasker, med patentprop (m gummiring).
Spørgsmål:
1) Er åbningen stor nok (2,5 cm) til at lade damppen undslippe,. Jeg fylder dem til 3-4 cm fra mundingen af flasken.
2) da flaskerne er brune, vil det være svært at se, om saften bobler. Er der en tommelfingerregel mht henkogningstid?
(3) Nogle skriver, man opvarmer ovn til 110 grader (Plum), andre skriver 140 grader (Tørsleff’s grønne syltebog), Nogle at indholdet af glassene skal boble lystigt i 1/2 time (Plum), andre, at der blot skal stå fine bobler op igennem væsken , så er den 80 grader varm (og færdig?) (Den lille grønne).
Mvh Susanne
Ingrid skriver
Teksten om henkogning er alt for overfladisk og ubrugelig.
Man bør ikke selv henkoge fisk og skaldyr og hvis man gør det, så skal det være i 2 timer ved 95 grader. Samme tid og temperatur for kød.
Marmelade skal ikke henkoges.
Frugt og bær tilsættes sukkerlage, men 600 g pr liter som angivet er helt hen i skoven. Der skal max 300 g i pr liter.
Ting med mælk og stivelse kan ikke henkoges. Tilsat salt skal være uden jod. Ellers kan det henkogte blive surt.
Dette er blot nogle af de oplysninger, der mangler.
Gitte Gammelgaard skriver
Der står at kartoflerne skal henkoge i 1time første gang og ved anden gang 40 minutter.
Hvad menes der med anden gang.
Der står ikke noget om hvad der skal gøres imellem 1og 2 gang.
Hvad vil det sige ?
Mvh Gitte
Gitte Frederiksen skriver
Kan man henkoge boller i karry eller andre hverdagsretter, og kan man gøre det i ovnen.
Edel skriver
Det er tid for henkogning af tomater, har et væld af små cherry tomater og vil henkoge dem hele. Men tænker på at gøre det i sous vide karet , den må vel virke lige så godt som et henkognings kar eller ovn og tænker det er nemt at holde temperaturen konstant der
Er der nogen der har prøvet det og har i nogle tip og ideer i vil dele