Klejner – Hjemmelavede med cognac

Klejner er en af julens klassiske kager. Her er en god opskrift på hjemmebagte klejner, som indeholder cognac.

Ingredienser

360 g hvedemel
120 g kartoffelmel
½ tsk hjortetaksalt
100 g smør
120 g sukker
1/3 tsk fint salt
3 æg
3 spsk piskefløde
3 spsk cognac
Fintreven skal af 1 stor citron
1½ tsk friskstødte kardemommefrø (eller 3-3½ tsk. færdigstødt kardemomme)

ca. 1 liter jordnødde- eller solsikkeolie til at koge klejnerne i.

Fremgangsmåde

Sigt mel, kartoffelmel og hjortetaksalt ned i en skål.

Hak og bland smørret ind i melblandingen.

Pisk sukker, salt, æg og fløde luftigt og let.

Tilsæt cognac, citronskal og kardemomme.

Bland æggemassen med mel og smør, til dejen akkurat har samlet sig.

Pak den ind i plasticfilm og stil den køligt natten over (eller mindst 6-7 timer).

Drys lidt mel på bordet. Rul dejen tyndt ud (ca. 2 mm) og skær den i 4-5 cm brede bånd med en klejnespore.

Del dem diagonalt på den anden led i 8-10 cm lange stykker.

Skær en slidse i hver og vrid klejnerne (træk en af snipperne igennem slidsen).

Kog klejnerne i en gryde med stor åbning. Kog ikke flere end 5-7 stykker ad gangen, så det er lettere at holde en konstant temperatur i gryden. Ligesom det er nemmere at få dem op i tide.

De skal være lysebrune og vendes en enkelt gang i olien undervejs, brug en strikkepind eller en pincet.

Læg de nykogte klejner på aviser dækket med køkkenrulle, så det værste fedt kan suges fra.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>